Fra jeg kommer ind om morgenen
og til jeg går igen
siger han ikke meget.
Peger kun med fingeren
som om han var stum .
det er mig som skal pleje ham
og jeg havde sådan glædet mig.
Jeg prøver at snakke så tydeligt
- som jeg nu kan .-

jeg vil gerne snakke og le
sammen med ham.
Men han kigger sådan på mig
at mit smil stivner og til sidst
forsvinder.
jeg bliver ked af det men
det får han ikke at se.
Prøver igen.. han stopper mig
brat med at sige
- ”jeg forstår dig ikke” -


Og fra hans øjne og kropstilling
kan jeg føle at han gider ikke
at høre på mig eller overhovedet
at prøve at forstå mig.
Med bøjet hoved og med følelsen
af at være dum går jeg ud
fra hans område.
Fra den cirkel som han har tegnet
Omkring sig med usynlige ord
- Kun for danskere –


Þetta ljóð er EKKI ádeila á dani. Bara táknrænt um hvernig fólk oft bregst við útlendingum almennt.
Vandamálið er að maður fer ekki að pæla í því fyrr en maður er kominn í annað land og upplifir
Þetta ” að vera útlendingur”kv.n